Janne Sylvan-Fischer startede sin håndboldkarriere 1. okt. 1985.

Hun startede lige inden hun blev 3 år gammel, da hendes søskende gik til det. Jannes mor og bedsteforældre har i sin tid også været aktive håndboldspillere og trænerer, så opbakningen og støtten har altid været der fra baglandet. Hun startede på miniholdet og har spillet alt op til seniorholdet, hvor hun stadig er aktiv. (Dog mest i kampene)

Janne har i ungdomsårene spillede på hold som lå i den bedste række. Som seniorspiller har hun spillede alt fra serie 3 til 1. division.

Janne scorede sit første mål til et ministævne i travbanehallen. Det var starten på et liv med stævner i hver påske, juleferie i mange af årene både som spiller og træner. Det er også blevet til stævner udendørs, bl.a. i sand og på græs. I tiden med 1. div. kørte man gerne 5-6 timer ud, spiller 2×30 min og så ellers 5-6 timer hjem igen.

Sverige, Tyskland, Island, Italien og Spanien er landet, hvor Janne har været til håndboldstævner i.

Hendes trænergerning startede i 92, da hun som 10-årig blev hjælpetræner på miniholden, som moderen i øvrigt trænede. Hun har siden hen trænet hold op til juniorer/U-15.

Hun har haft et par længerevarende pauser, nogle ufrivillige som en sprunget milt og en brækket ankel. Begge uheld skete i en håndboldhal. Udover det kom der et par børn eller 3, som alle i dag er aktive håndboldspillere.

Hvad har Janne fået ud af at spille håndbold:

”Jeg har fået gode oplevelser og minder, venskaber og glæden ved at lære og at være en del af et fællesskab”

”Som træner er det glæden ved at se andre lykkes med nye håndboldfærdigheder og se deres glæde ved at blive bedre.”